Anders "Nille" Nielsen forlader FC Roskilde

FC Roskilde og Anders "Nille" Nielsen har indgået en ophørsaftale med omgående virkning.

Det betyder, at "Nille" stopper i FC Roskilde et halvt år før kontraktudløb. Hvad "Nilles" fodboldmæssige fremtid byder på, ved vi ikke i skrivende stund.

"Nille" var den spiller i FC Roskilde-truppen, der havde været i klubben længst tid i træk, her da efterårssæsonen sluttede.

"Nille" har spillet 142 kampe og har scoret 6 mål.

FC Roskilde har været meget glad for samarbejdet med den sympatiske og hurtige venstre back og ønsker Anders "Nille" Nielsen held og lykke fremover.