FCR slog Næstved i spændende lokalopgør

Hvor var det dejligt, at være til fodbold i Roskilde Idrætspark på denne råkolde søndag. Det skal indledningsvis siges, at FCR fik vist gejst og vilje – noget de forrige tre kampe har manglet. Det viser krystalklart, at når holdet har disse redskaber med i ”værktøjskassen”, giver det de ønskede resultater.

Nu er det så man tænker ”hvorfor pokker spillede vi ikke sådan de seneste tre kampe” – så havde det nemlig været FCR, der havde ligget lige i hælene på Hvidovre. Men hold op, det kan blive et brag af en kamp på søndag, netop mod Hvidovre, i efterårets sidste turneringskamp.

Der var ellers gang i sagerne fra start i dag – chancer i begge ender, mål og gult kort – inden for de første syv minutter.

4 minutter er spillet, da Ole Budtz header et hjørnespark lige akkurat over mål. Minuttet efter har Næstved frispark i deres højre side – bolden løftet til modsat stolpe, hvor de afslutter med Frederik Vang er helt nede ved stolpen og får blokeret.

Scoringen til 1-0 kommer efter en situation, hvor Næstved-anfører Daniel Jørgensen ikke får clearet bolden, efter han havde taget den fra Emil Nielsen – bolden bliver slået ind i feltet, hvor Emil Nielsen header på overliggeren – bolden springer i spil igen, hvorefter Emil prikker bolden i netmaskerne.

Herefter var der lidt mindre aktivitet i felterne og først efter 25 minutter har Næstved et godt gennemspillet angreb, hvor Lissau spiller ind til Mikkel Rygaard, hvis afslutning dog sniger sig forbi målet. Minuttet efter er det FCR’s tur – Anders Nielsen tager et hurtigt indkast til Christian Hansen, der driver bolden ind mod mål fra en lidt spids vinkel – Crille afslutter fint, men målmanden klarer ærterne for Næstved. Kort tid efter er Emil igen på spil – han tager et godt løb mod må men tackles i skudøjeblikket.

Scoringen til 2-0 stod Emil også for. Vang sender en lang bold frem, Rajko Lekic piller bolden smukt ned, vender sig rundt og lige i rette tid sender han en flot aflevering i dybden til Emil, der sprinter af sted sig fri – han trækker forbi målmanden og sender bolden i et tomt mål. Super flot aktion fra Vang, Rajko og ikke mindst Emil. Og hvor var det et psykologisk vigtigt tidspunkt, lige inden pause-théen.

2. halvleg er kun et par minutter gammel, da Emil igen har fart i ”futterne” – han afleverer til Walldo, der er bragt i en fin position til afslutning, faktisk alene med Næstved-målmanden, der dog klarer situationen med en flot redning.

Efter 61 minutters spil tilspiller Næstved sig en stor chance – bolden går på tværs i FCR-feltet, hvor en udækket Mathias Nielsen afslutter mindre godt og Vang redder helt nede ved stolpen.

Næstved reducerer efter 75 minutters: Der er klumspil i FCR’s felt, FCR får ikke clearet bolden efter flere forsøg – bolden lander hos den ”gamle” måltyv Anders Clausen, der nærmest ”skovler” bolden ind over alt og alle – desværre også Vang i FCR-målet. Spændingen er bragt tilbage i opgøret.

Ved 80 minutters spil kommer der et indlæg fra Næstved, Grønn header ned for fødderne af Næstvedspiller, der dog afslutter forbi målet.

To minutter mangler af den ordinære spilletid, da bolden spilles langt frem til Rajko. Rajko piller den fint ned og forsøger sig med et lop, men målmanden piller desværre bolden ned.

Spændingen er nu på kogepunktet, dommeren har åbenbart lagt ca. 7 minutter – 90. minut: Næstved har hjørnespark, FCR redder på stregen… 91. minut: Lasse Brandt Hansen spiller til indskiftede Nicolai Mikkelsen, der desværre afslutter direkte på målmanden. 94. minut: Næstved har indkast, der kastes helt ind i feltet – Christian Raadmand stiger til vejrs og header lige over mål.

Endelig lød det befriende dommerfløjt og ter dejlige point kunne sættes ind på kontoen.

 

KAMPRAPPORT

Kamp:                 FC Roskilde – Næstved 2-1 (2-0)

Tid:                      Søndag, den 4. november 2012, kl. 13:00

Sted:                   Roskilde Idrætspark

Status:                2. division

Tilskuere:           655

Dommer:            Hans-Henrik Høite Hansen

 

Startopstilling:

Nr.       Spiller                                         

30       Frederik Vang Larsen

2          Michael Stryger

3          Anders Qvist

4          Ole Budtz

5          Casper Grønn Larsen (anfører)

8          Morten Walldo

9          Emil Nielsen

11       Christian Hansen

15       Nicolaj Hansen

19       Anders Nielsen

20       Rajko Lekic

 

Kampforløb:

Min.  Status          Spiller                                                                  

5       Gult kort      Anders Nielsen (FCR)

7       1-0                Emil Nielsen (FCR)

45     2-0                Emil Nielsen (FCR)

53     Gult kort      Mathias Nielsen (Næstved)

65     Gult kort      Ole Budtz (FCR)

75     2-1                Anders Clausen (FCR)

86     Gult kort      Andreas Lissau (Næstved)

93     Gult kort      Stefan Nygaard (Næstved)

 

Ind- og udskiftninger:

Min.    Ind                                     Ud                                                 

70       Lasse Brandt Hansen   Emil Nielsen

77       Nicolai Mikkelsen           Nicolaj Hansen

87       Martin Nielsen                Morten Walldo

 

Ikke benyttet:

Nr.    Spiller                      

1       Lasse Sørensen

25     Thomas Høy

22     Azad Corlu

 

Næste kamp: Søndag, den 11. november 2012, kl. 13:00 (sendes også på Kanal Sport)

Mød op og støt gutterne i kampen mod rækkes tophold!