Optakt til FC Roskilde - FC Fredericia

Så er det i morgen søndag, hvor Roskilde Idrætspark igen byder velkommenn til et brag af en fodboldkamp, når FC Roskilde tørner sammen med topholdet FC Fredericia. Der er kick-off kl. 13:45.

Man kan forvente en underholdende kamp på grønsværen, men der sker også andre ting i "ørnereden":

Der vil være lodtrækning på kampprogrammet til følgende præmier:

1. præmie:                                   1 sæsonkort til FC Roskilde

2.-5. præmie:                               1 stk. ParkOne2 parkeringsskive m/CP logo

6.-10. præmie:                            1 pølse og 1 øl/vand.

CP vil opstille forskellige maskiner, som alle kan få lov til at sidde i.

Alle studerende, der kan fremvise studiekort, har gratis entré til dagens kamp.

  • Dagens kampsponsor: CP

Roskilde vs Fredericia


Af Bjørn Jensen

FC Fredericia er et af Roskildes nyere bekendtskaber, idet de fire første møder var i årenene 1996/97 og 1998/99 med RB 1906 – den sidste sæson som jo desværre gav nedrykning for holdet til Danmarksserien.

FC Fredericia blev skabt den 1.januar 1991 med en overbygning af de gamle rivaler Fredericia FF og Fredericia KFUM, hvorefter man havde ét hold i Danmarkssereien og ét i serie 1. I 2002 valgte FF at træde ud af det direkte samarbejde og KFUM’erne var herefter alene om ”overbygningsholdet” – FC Fredericia.

FfF – Fredericia forenede Fodboldklubber opstod i 1953 efter fusion af Fredericia BK (17/8 1896) og ØB fra 1974 og flyttede til det dejlige anlæg i Madsby Enge.  Førstnævnte Fredericia BK var med i 3. og oprykningsrækkerne fra 1926/27 frem til 1936/37, som var det første år hvor 3.division var navnet og holdet deltog i vestkredsen, men tabte til KFUM, København over to kampe med 1-1 hhv. 0-2. Det blev til i alt syv sæsoner.

KFUM er fra 30/8 1916 – men har formodentlig eksisteret siden 1900 - som en del af KFUM-idrætten, under samme vilkår som i Roskilde, hvor det først i nyere tid blev til navnet KFUM’s Boldklub, Roskilde. Også KFUM kom i divisionen, hvor man i de fire år 1987-1990 deltog i 3.division vest, men ændringerne i forbindelse med tilblivelsen af Superligaen, gjorde at man ikke længere deltog i divisionsregi.

Bemærkes skal det at FC Fredericia er i gang med den 32.sæson i divisionerne, og endvidere at det er 19.år i træk – og 22 i alt, at man deltager i landets næstbedste række – det vidner om kvalitet. I øvrigt er det samlede tal for Fredericia (FF/KFUM tilsammen) 39 sæsoner, mens RB/FCR er på 52 – og vi er fortsat langt foran i FCR-regi.

De i alt kun 27 indbyrdes opgør er fordelt som følger:

 

  Antal kampe Vundet Uafgjort Tabt Målscore
RB1906 - FC Fredericia 4 1 1 2 3-6
FC Roskilde - FC Fredericia 23 12 5 6 50-37
I ALT 27 13 6 8 53-43

 

FC Fredericia startede i år som vanligt sæsonen godt op og er p.t. nr. 2 efter Viborg, mens vi er placeret næstnederst, men der er helt sikkert åbent for en lige kamp på søndag i ”ørnereden”, hvor vi kan fighte os til forhåbentlig tre tiltrængte point. God kamp.