FCR fik tre point trods middelmådig præstation

Det skal fra starten siges, at FC Roskilde ikke spillede en specielt god kamp i dag, hvor holdet gæstede den lille hyggelige stationsby Svebølle, hvor det idylliske Svebølle Stadions udmærkede bane dannede rammen om en ikke udpræget seværdig kamp, Det eneste rigtig gode var, at der igen kom tre point på kontoen.

Og skal FC Roskilde fortsat lege med i toppen, er det vigtigt også at vinde de kampe, hvor spillet ikke kører som det skal. Og det gjorde de i dag.

FC Roskilde viste ellers farlighed allerede efter 6 minutters spil. Casper Grønn er smuttet med frem i højre side, hvor han slår et godt indlæg lige til panden af Lasse Brandt Hansen, der desværre header over mål – på en god dag sender Lasse normalt den slags tilbud i netmaskerne.

Efter godt et kvarters spil laver Frederik Vang i FCR-målet et fejludkast, som Svebølles spillende træner Erdogan Aslan opsnapper, hvorefter han afslutter med ydersiden – afslutningen er dog ikke noget problem for Frederik. Svebølle har faktisk bolden i netmaskerne, efter 22 minutters spil, men det blev korrekt annulleret for offside. Det samme sker i 1. halvlegs overtid.

Efter 26 minutters spil sender Azad ”Store” Corlu en lang superaflevering op til Lasse Brandt Hansen, der smart piller bolden ned og tager den sig – afslutning bankes dog langt over mål.

Svebølle bringer sig foran efter 33 minutters spil, hvor Martin Nielsen (fra Svebølle) sætter sidste fod på bolden. Allerede fem minutter senere udligner FCR dog. Nikolaj Hansen sender en lang smuk aflevering ind over de to store midterstoppere fra Svebølle – bolden lander præcist hos ”Store”, der elegant lopper bolden over den fremstormende Svebølle-keeper til pausestillingen 1-1.

FCR kommer bedst ud fra pause-theen og efter kun tre minutters spil viser FCR flot kombinationsspil. Crille til ”Store”, der sender bolden på tværs til Lasse, der desværre misbruger chancen.

7minutter er spillet af 2. halvleg, da ”Store” igen er i oplæggerens rolle – en perfekt aflevering til Lasse Brandt Hansen, der header FCR i front. Igen et flot mål.

Tre minutter senere har Martin Nielsen chancen for at lukke kampen – han får en friløber og forsøger at loppe bolden over målmanden, men bolden smutter desværre forbi mål.

Først efter en lille halv times spil har Svebølle en farlig afslutning, efter et hjørnespark, der dog bliver reddet på målstregen. Et par minutter senere spilles indskiftede Nicolai Mikkelsen i dybden, han dribler sig fri – kommer ud i en spids vinkel, hvorfor han spiller skråt tilbage – men ingen FCR-spillere er nået med frem. Ærgerligt, for at det var ellers et ret godt tilbud.

Kampens sidste reelle chance kommer godt fem minutter senere – Rajko Lekic modtager en lang bold og sender den videre til samme Mikkelsen, der står i en fin afslutningsposition. ”Mikkel” afslutter dog lidt tamt lige på målmanden.

Kampen ender 1-2 til FC Roskilde, der kan sætte tre point ind på kontoen. Spillet skal dog løftes, hvis holdet skal gøre sig forhåbninger om point, når der skal krydses klinger med de øvrige tophold, som venter forude, inden vinterpausen.

 

KAMPRAPPORT

Kamp:                 Svebølle - FC Roskilde 1-2 (1-1)

Tid:                      Søndag, den 30. september 2012, kl. 13:00

Sted:                   Svebølle Stadion

Status:                2. division

Tilskuere:           329        

Dommer:            Martin Olsgaard

 

Startopstilling:

Nr.       Spiller                                         

30       Frederik Vang Larsen

3          Anders Qvist

4          Ole Budtz

5          Casper Grønn Larsen (anfører)

6          Martin Nielsen

11       Christian Hansen

15       Nikolaj Steen Hansen

17       Lasse Brandt Hansen

19       Anders Nielsen

20       Rajko Lekic

22       Azad Corlu

 

Kampforløb:

Min.  Status          Spiller                                            

3       Advarsel      Kim Have

33     1-0                Martin Nielsen (Svebølle)

38     1-1                Azad ”Store” Corlu (FCR)

44     Advarsel      Kim Munk (Svebølle)

52     1-2                Lasse Brandt Hansen (FCR)

75     Advarsel      Rajko Lekic (FCR)

93     Advarsel      Fead Rama (Svebølle)

 

Ind- og udskiftninger:

Min.       Ind                                  Ud                           

63          Nicolai Mikkelsen        Lasse Brandt Hansen

78          Michael Stryger            Martin Nielsen

 

Ikke benyttet:

Nr.    Spiller                      

Lasse Sørensen

Sean Christoffersen

Mathias Bølstad

 

Næste kamp for FC Roskilde er hjemme i ”Ørnereden” på lørdag, den 6. oktober 2012, kl. 15:00, hvor Herlev kommer på besøg.

Mød op og støt gutterne!