Optakt til Nykøbing FC - FC Roskilde

På søndag den 31. maj skydes NordicBet Ligaen i gang igen, efter næsten træ måneders kamppause. Vi fangede FC Roskildes cheftræner, Martin Jungsgaard, til en snak forud for søndagens udekamp mod Nykøbing FC. 
 
FCR Web: 
Nykøbing venter på udebane i første kamp efter Corona-pausen. Hvilken slags opgør regner du med det bliver?
 
Martin Jungsgaard:
“I den givne situation er det lidt vanskeligt at spå om. Vi har ikke spillet en fodboldkamp i næsten 3 måneder, hvorfor det måske kan blive en lidt famlende affære, hvor begge mandskaber måske vil lede lidt efter sit normale udtryk. Omvendt plejer FCR-NFC at være både målrige og seværdige opgør, hvor begge hold søger at tage teten på bolden. Vi vil under alle omstændigheder, også trods af manglende tilskuere, gøre alt hvad vi kan for at dominere kampen i en positiv og boldbesiddende retning.”
 
FCR Web:
I hvilken forfatning er truppen før dette opgør?
 
Martin Jungsgaard:
“Hmm, det er faktisk lidt svært at svare på, når vi ej har været i kamp. Umiddelbart har folk selvtrænet ganske fint og med stor selvdisciplin. Endvidere har vi startet godt op og kørt nogle virkelig fine og meget tempofyldte træningspas. Umiddelbart tror og håber jeg, at vi samlet set er i god forfatning - men vi er smalle...”
FCR Web:
Det er længe siden vi sidst har set spillerne i en kampsituation. Hvor spændt er du på at komme i kamp igen?
 
Martin Jungsgaard:
“Jeg tror vi alle er ret spændte. Hvor står vi? Vi havde en rigtig god vinteropstart, stort set uden skader, og sluttede tillige flot af mod Kolding. Jeg håber, at vi ikke er langt fra det niveau, vi sluttede af på. Selvom vi er smalle, så er det et rigtig fedt hold at træne. En flok rigtig gode drenge.”
 
FCR Web:
Succeskriterierne for 3 point på søndag?
 
Martin Jungsgaard:
“En indledning med tre point i Nykøbing, ville være nærmest ubeskrivelig. Det vil være en stor forløsning, og give en stor tro på tingene fremadrettet.”
 
FC Roskilde møder Nykøbing FC på søndag den 31. maj, klokken 12:00. Kampen streames direkte på Viaplay Sport og liveopdateres via. vores facebookside.

Roskilde vs Nykøbing


Af Bjørn Jensen

B 1901 – stiftet 8. november 1901 – var en magtfakor i provinsfodbolden i perioden fra 1913-27 hvor man var i provinsmesterskabsfinalen 11 gange og vandt de syv – men når det gjaldt DM-finalen mod den københavnske vinder – ja, så tabte man. Dette blev i øvrigt først brudt, da Køge som den første provinsklub vandt DM i 1954. Næste gode periode for klubben kom i årene 1963-83, hvor en 5. plads i 1. division i 1977 samt de to tabte pokalfinaler i 1973 (Rds. Freja 0-2) og 1983 (OB 0-3) er de bedste præstationer under de tre kendte trænere Kurt ”Nikolai” Nielsen, Torben Storm (senere træner i RB 1906 sidst i 90’erne) og Niels Erik ”Gulddrengen” Rasmussen – alle tre selv med rødder i klubben.

B 1921 – stiftet 13.maj 1921 – blev stiftet af en kreds af medlemmer, der var utilfredse med de andre klubber i byen. Klubben kom i DBU-rækkerne første gang 1939, og er siden rykket op og ned utallige gange. B 1921 var i øvrigt den eneste klub, der i RB’s gode år 1982 (oprykning seks runder før sidste spillerunde) besejrede domkirkebyen, men alligevel selv rykkede ned – dog med 27 point som fjerdesidst!

Nykøbing Falster Alliancen (NFA) blev dannet 1/7-1994 som overbygning mellem B 1901 og B 1921, og 1. juni 2006 blev det så til LFA (Lolland-Falster Alliancen). 1. juli 2010 trådte B 1901 ud af samarbejdet, så der alene var med B 1921 på dennes licens.

Man startede i øvrigt i klubberne med et projekt, der efter behandling i Guldborgsund kommune, pr. 1. juli 2013 betød, at klubberne blev slået sammen til Nykøbing FC.

Det første møde mellem RB og 1901 var i kampen om provinsmesterskabet i 1920 – ja, RB hed dengang dog fortsat ”Søstjernen” og var blevet sjællandsmestre. B 1901 vandt kampen 2-1 –og det var altså året inden den anden klub i byen i det hele taget så dagens lys! B 1901 nåede dette år finalen – nederlag til B 1903 med 2-0, men havde i semifinalen slået Ringkøbing IF, der overraskende var blevet jydske mestre ved at slå AAB med 5-3 efter omkamp (3-3) på neutral bane – det netop nyindviede Århus Stadion.

Flere klubber har altså eksisteret, og det er den eneste ”sammenblanding”, der delt op i klub/turnering/pokalkampe, giver hele ti forskellige kombinationer.

Den første kamp i Roskilde den 15. september endte med hjemmesejr på 3-1 på mål af Robert Larsen, Younes Bakiz og Monday Etim foran 681 tilskuere. Kampen Pinsedag er sæsonens andet opgør – det tredje kommer i næste måned i Roskilde.

Sammenlagt ser det ud som følger:

 

  Antal kampe Vundet Uafgjort Tabt Målscore
Søstjernen – B 1901 1 0 0 1 1-2
RB - B 1901 4 2 0 2 11-8
RB – NFA 2 1 1 0 5-1
FCR – LFA 6 2 2 2 15-10
FCR – Nykøbing FC (pokal) 2 1 0 1 2-2
FCR – Nykøbing FC 12 4 3 5 29-18
RB –   B 1921 12 5 2 5 28-24
RB – B 1921 (pokal) 1 1 0 0 3-2
RB - B 1901 2 6 3 3 0 16-9
RB – LFA 2 (1921 2) 2 2 0 0 8-2
I ALT 48 21 11 16 118-78

 

Og så her lidt ekstra læsning til "statistiknørderne" :-)

Vore fleste kampe har været RB’s kampe mod B 1901, B 1921 og NFA samt FCR’s kampe mod LFA og Nykøbing FC. Der kommer statistik over største nederlag/sejre hhv. ude/hjemme – og det ser ud som følger (kun turneringskampe):

RB 1906 -  B 1901:

Største sejr, hjemme: 2.DIV 15/6-1983   3-1, Charlie Pedersen, Steen Lindberg, Torben Nielsen

Største sejr, ude: 2.DIV 1984, 5-0, Tommy Hansen 3, Tonny Madsen, Leif Staun

Største nederlag hjemme: 2.DIV 1984, 1-3, Tonny Madsen

Største nederlag ude: 2.DIV 10/8 1983, 2-4, Allan Hansen 2

Med andre ord: Alle fire gange vi har mødt B 1901.

RB 1906 – B 1921:

Største sejr hjemme: 3.DIV 29/5 1960, 3-1, Jens Aage Nielsen, Palle Frederiksen, selvmål

Største sejr ude: 3.DIV Ø 9/10 1966, 5-1,

Største nederlag hjemme: DS, 8/9 1968, 1-4

Største nederlag ude: Spec.kval. 17/11 1957, 2-4, Poul Hansen,Tonny Andersen

RB 1906 – NFA:

Største sejr ude: 2.DIV Ø, 12/5 1996 5-1,

Kun én yderligere kamp som sluttede uafgjort 0-0.

FCR – LFA:

Største sejr hjemme: 2.DIVØ, 22/9 2012,6-0,Rajko Lekic 3, Christian Hansen 2, Anders Nielsen

Største sejr ude: ingen

Største nederlag hjemme: 2.DIVØ, 9/6 2007, 1-2, Andreas Bønnelycke

Største nederlag ude: 2.DIVØ, 29/10 2006, 0-2

FCR – Nykøbing FC:

Største sejr hjemme: 1.DIV, 1/10 2017, 2-0, Morten Nielsen 2

Største sejr ude: 2.DIVØ, 29/9 2013, 3-1, Emil Nielsen 2, Morten Waldoo

Største nederlag hjemme: 2.DIVØ, 9/6 2014, 1-3, Pierre Larsen

Største nederlag ude: 1.DIV, 11/5 2017, 2-3, Morten Nielsen 2 og 1.DIV, 5/11 2017, 2-3, Morten Nielsen, Michael Thygesen