3-1 over Greve i testkamp

Vinterens anden testkamp blev i dag afviklet på kunstbanen i Roskilde Idrætspark, med kampstart kl. 16:45. Modstanderen var Greve Fodbold, der til daglig spiller i 2. division.

Kampen havde ikke helt samme intensitet som lørdagens kamp mod Brøndby, men det var alligevel en rigtig god kamp, hvor Monnerup igen arbejdede med det nye spillesystem.

FC Roskilde bragte sig foran på et mål af Morten Nielsen, efter en fin assist af Mikkel Nøhr Christensen. Efter 26 minutter udligner Greve på en fin scoring efter et sologennembrud. Kristian Lindberg bringer FCR foran efter et fladt indlæg, som han sætter sikkert i kassen. Morten Nielsen lukker kampen, igen efter et fint opspil, hvor Mouritsen slår en flot bold frem til Lindberg, der spiller Morten fri - og her svigter skarpretteren ikke.

Monnerup fik sendt alle spillere i kamp, så de fik "nogle meter i benene" samtidig med, at han fik set mere til prøvespillerne. Man kunne måske have ønsket sig, at vi havde scoret et par mål mere, men alt i alt var det en tilfredsstillende kamp.  

Startopstilling:

Marc Lyster (prøvespiller), Anders Qvist (anfører), Daniel Stenderup, Andreas Hermansen, Simon Richter, Valon Ljuti, Mathias Gehrt, Anders “Nille” Nielsen, Mikkel Nøhr, Morten Nielsen, Kristian Lindberg.

Bænk:
Jannich Storch (prøvespiller), Stefan Hansen, Jacob Berthelsen (prøvespiller), Nicklas Mouritsen, Mark Gundelach, Nicklas Halse, Mikkel Thygesen, Mathias Kisum, Emil Scott (prøvespiller).

Kristian Lindberg (1) og Morten Nielsen (2) stod for FC Roskildes mål i aftenens sikre 3-1 sejr over Greve.