FCR skriver to år med eget talent

29. juli 2018

FC Roskilde har udstyret Younes Bakiz med en to-årig kontrakt.

Younes kommer fra "egne rækker", hvor han gennem længere tid har vist stor kvalitet på U/19-holdet. Hans kvaliteter har han formået at bringe i spil, når han har trænet og spillet testkampe for NordicBet LIGA-holdet (senest mod B93) - og det har så nu kastet en kontrakt af sig. En velfortjent kontrakt.

Sportschef, Anders Theil, udtaler: "Younes gjorde det rigtig godt inden ferien, og det har han så fulgt op på efter ferien. Derfor har vi belønnet hans flotte indats med en to-årig kontrakt: På U/19-holdet blev han kåret som årets spiller, hvilket også viser den store værdi han bringer til det hold, han spiller på. Det er dejligt, at man endnu engang kan se, at det gode arbejde i FC Roskildes ungdomsafdeling bærer frugt."

Det unge talent har selv følgende at sige til kontraktunderskrivelsen: "Jeg er utrolig glad for at fortsætte i FC Roskilde. Jeg føler, at det er den helt rigtige hylde, jeg er landet på lige nu, da der både er plads til udvikling, men hvor jeg også ser stor mulighed for spilletid. Klubben har et professionelt setup, hvilket tiltaler mig utroligt meget, og det er en god sammentømret trup med stor kvalitet samt gode og dygtige mennesker omkring os."

En tilfreds Monnerup:

"Younes har været intet mindre en fremragende i opstarten - han har spillet sig helt ind blandt de startende, og har et kæmpe potentiale. Younes har en ekstraordinær indstilling, og har den helt rette attitude og tilgang til fodbolden. 

Han har nogle unikke færdigheder, og vil blive en stor gevinst for FC Roskilde i de kommende år

Han har x-factor og kan spille 8’er, 10’er og begge kanter, og jeg glæder mig til at arbejde videre med ham, og følge ham fremover."