Anlægsgartner Gottlieb forbliver Stjerne Partner

29. maj 2020

Det er med stor glæde, at vi stolt kan præsentere en genforhandling med Anlægsgartner Gottlieb, der fortsætter som Stjerne Partner i klubben.
 
Gottlieb er en stor og stærk repræsentant i vores netværk i FC Roskilde - faktisk har Gottlieb været en del af vores sponsorhistorie igennem 15 år. Det er noget vi sætter stor pris på og er meget taknemmelige for. Vi håber på, at endnu et år kan bringe flere gode ting for begge parter.
 
Lasse Hansen fra FC Roskilde er glad for, at Anlægsgartner Gottlieb fortsætter: “Det er vi selvfølgelig utrolig glade for, da Gottlieb er en god og loyal sponsor i klubben. Det betyder meget, at folk som dem støtter op om projektet."