Sponsorkollektiv bag optimering af divisionsholdet

Et sponsorkollektiv bestående af ti nuværende sponsorer har sikret, at når FC Roskildes divisionshold løber på banen i aften på Rudegård Stadion for at møde Birkerød, så er det med en trup, der er optimal på stort set alle pladser.

Ved sæsonstarten medio juli manglede der lige et par mand, men det har et hurtigt etableret sponsorkollektiv klaret, idet man ganske enkelt gik ind og oprettede en pulje, der garanterede lønnen til to kreative og erfarne spillere (Kristian Geertsen og Andreas Sørensen), som på den baggrund kunne tilknyttes truppen for et par uger siden.

Initiativet, der kom fra Tom (Roskilde Teltudlejning) og Christian (McDonald’s), fik tilslutning fra yderligere otte sponsorer, som nu, inden første hjemmekamp, bliver indkaldt til en lodtrækning om, hvem der skal sponsere hvem, fordi aftalen blev, at de ti sponsorer hver skal have en spiller fra truppen som ”Deres”.

En stor tak til Roskilde Teltudlejning, McDonald’s, BTK ApS, Rational, Nykredit, SparNord, Anlægsgartner Gottlieb, Tømrermester Mads Hyllehøj, CP og FB Gruppen A/S.

Et flot initiativ, som vi sætter stor pris på. Det er simpelthen fantastisk, at møde en så stærk opbakning fra sponsorkredsen, siger FCR’s formand Carsten Wickmann.

HUSK AT BRUGE VORE SPONSORER – Det er ikke mindst deres fortjeneste, at vi har en klub med potentiale på både senior- og ungdomsplan.        

 

0 kommentar(er)

Klik her for at skrive en kommentar