Optakt til

På søndag løber FC Roskildes spillere ind på banen på Slagelse Stadion til et brag af en kamp. Hjemmeholdet FC Vestsjælland er et stærkt og ambitiøst mandskab, under kyndig ledelse af den erfarne cheftræner Ove Pedersen, som blandt andet har en fortid i klubber som FCM, Viborg, Esbjerg og AGF.

FC Vestsjælland har nok ikke helt fået så mange point, som de formentlig selv havde forventet, og ligger aktuelt midt i rækken, efter 1-1 ude mod AB sidste fredag. Det vil derfor være hævet over enhver tvivl, at de vil forsøge alt for at gøre livet surt for FC Roskilde, når fløjten lyder kl. 13:00.

FC Roskilde skal bygge videre på den godkendte indsats fra søndagens kamp mod Esbjerg, hvor holdet matchede Betsafe Ligaens suveræne tophold og helt klart havde chancer til at score flere mål. Derudover skal der smides 100% kamp- og sejrsvilje ind i kampen. Så der er igen lagt op til en spændende fodboldkamp.

FCR Web har kort talt med Carsten Broe, der har disse kommentarer til kampen:

 

FCR Web: hvordan ser det ud med truppen - er alle mand klar til på søndag?

Carsten Broe: Ja, vi fik hverken nogle skader eller karantæner ud af kampen imod Esbjerg.

 

FCR Web: Hvordan ser du kampen imod FCV - det er endnu en kamp imod et fuldtidshold?

Carsten Broe: Fysisk er det et meget stærkt hold og de spiller ofte hurtigt i længderetningen, så det bliver en noget anderledes opgave end i søndags mod Esbjerg.

 

FCR Web: Hvem synes du FCV har af spillerprofiler?

Carsten Broe: De har virkelig en spændende trup, så jeg vil ikke nævne nogle frem for andre. I alle kæder er de godt besat og jeg tror også at når sæsonen er færdig, ligger de solidt imellem de 6 øverste.

 

FC Roskilde har brug for al tænkelig støtte, så mød op på Slagelse Stadion og støt Hele Byens Hold!