LE34 A/S forlænger med to år

En gammel kending forbliver lyseblå og en del af vores erhvervsnetværk de kommende to år. Landinspektørfirmaet LE34 A/S har været med på rejsen længe - og det fortsætter de med, efter de i dag har underskrevet en 2-årig forlængelse som sponsor i klubben. 

Mette Bach Glitzky, Partner i LE34, glæder sig over fortsat at støtte FCR:
“Da klubben for 2 år siden stod i dyb økonomisk krise og ny ejer trådte til, valgte LE34 at tegne en 2-årig kontrakt. Det er vigtigt at bakke klubben op – og særligt i modgangstider. En 2-årig kontrakt gav klubben ro og tryghed, og det ville LE34 gerne bidrage til. Det vil vi stadigvæk, så vi tegner igen en 2-årig kontrakt. LE34 støtter mange forskellige klubber rundt om i hele Danmark, men i Roskilde er det fodbolden der får vores fokus. Dette skyldes ikke mindst det fantastiske netværk, der er skabt omkring FC Roskilde. Et netværk LE34 har været en del af i 9 år, et netværk jeg fortæller vidt og bredt om, og et netværk som jeg personligt værdsætter utrolig meget.”
 
Lasse Hansen fra FC Roskilde er glad for den fortsatte støtte:
“Det er urolig dejligt at se, at LE34 endnu en gang har valgt at forlænge deres sponsorat - og så endda med to år. Det betyder mere end man tror, når virksomheder vælger at tro så meget på projektet, at de med det samme skriver under på et 2 årigt samarbejde. Fantastisk at vi fortsætter med at udvikle på netværket.”