FC Roskilde fik 2-2 i Vejle

Da den sædvanlige skribent på FCR Web desværre var forhindret i at tage med til Vejle, kommer der i stedet et referat i løbet af i morgen.

Vores kære læsere skal dog ikke snydes for kamprapporten og et par informationer her og nu.

Man må sige, at dagens dispositioner fra trænerbænken gav fuld bonus, da FC Roskildes to fuldtræffere blev sat ind af to indskiftningsspillere.

Først af Lasse Hansen, der efter et flot gennemspillet angreb satte bolden sikkert i netmaskerne og dermed skabte spænding om resultatet igen – og i næstsidste minut af den ordinære tid, hvor unge Martin Nielsen plaffede et langskud ind fra ca. 30 meters afstand.

Vejle BK Kolding spillede med 10 mand, i kampens sidste ca. 10 minutter, som følge af en skade. FC Roskilde troede hele tiden på sagen og kæmpede en brav kamp til sidste sekund – faktisk var FC Roskilde til sidst tættere på en sejr end Vejle BK Kolding, der dog havde et par store tilbud ved stillingen 2-0, der – heldigvis for FC Roskilde – ikke blev udnyttet.

Som FC Roskilde-direktør Kim Milton udtrykte det efter kampen: ”Det var ikke kun resultatet, der var positivt – det var i høj grad også måden holdet spillede og kæmpede på”.

 

KAMPRAPPORT

Kamp:                 Vejle Boldklub Kolding - FC Roskilde 2-2 (1-0)

Tid:                      Lørdag, den 2. juni 2012, kl. 15:00

Sted:                   Vejle Stadion

Status:                Betsafe Ligaen

Dommer:            Lars Østergaard Poulsen

 

Startopstilling:

Nr.       Spiller                                         

30       Frederik Vang Larsen

3          Anders Qvist

4          Ole Budtz

6          Jakob Rasmussen

10       Nicolaj Mikkelsen

11       Kevin Bechmann Timm

15       Nikolaj Hansen

18       Jesper Håkansson

19       Anders Nielsen

20       Morten Walldo

26       Emil Nielsen

 

Kampforløb:

Min.  Status          Spiller                                            

46     1-0                Azer Busuladic, Vejle BK Kolding

50     Advarsel      Nikolaj Hansen, FC Roskilde

60     2-0                Andreas Albers, Vejle BK Kolding

74     2-1                Lasse Hansen, FC Roskilde

89     2-2                Martin Nielsen, FC Roskilde

 

Ind- og udskiftninger:

Min.       Ind                                          Ud                                         

46          Lasse Hansen                     Kevin Bechmann Timm

68          Jens Mårtensen                  Morten Walldo

83          Martin Nielsen                     Jacob Rasmussen             

 

Næste kamp spilles i Ørnereden i Roskilde Idrætspark, på tirsdag den 5. juni 2012, kl. 17:00 – vi kan håbe på, at Randers FC lige mangler de sidste gram i nærkampe, afslutninger m.v., da de allerede er rykket tilbage i Superligaen.

Som alle ved har vi selv ALT at vinde, så alle forventer, at de lyseblå vikinger igen leverer en mandfolkeindsats som det var tilfældet på Vejle Stadion i dag.

Kom og støt Hele Byens Hold!