Målløs generalprøve

Lørdagens generalprøve mod B1908 blev en mållløs affære, og nedtællingen til turneringsstarten - Skærtorsdag, den 5. april 2012 i Blokhus - kan nu rigtig for alvor begynde.

Efter kampen havde cheftræner Carsten Broe følgende at sige om kampen:

 

FCR Web: Det var den sidste træningskamp inden vi skal til Blokhus - fik du det ud af kampen, som du havde forventet?

Carsten Broe: Ja, jeg ville gerne have alle spillere i kamp. Vores indsats i dag kommer desværre til at bære præg af, at vi nærmer os starten på turneringen.

 

FCR Web:  Det var lige som om der manglede lidt tempo i dag?

Carsten Broe: Både tempo og intensitet! Men det har manglet de to sidste kampe, så det er helt som det skal være.

 

FCR Web: I spillede 4-3-3 i dag - hvordan synes du det så ud?

Carsten Broe: Den defensive struktur så fin ud, men offensivt kom vi til at mangle tempo.

 

FCR Web: Der var flere spillere der sad over i dag - er det på grund af skader?

Carsten Broe: Nej, det er kun Tobias Perch Nielsen som er skadet og vi frygter, at han har pådraget sig en ny alvorlig knæskade. Vi ved sikkert mere i starten af næste uge.

 

FCR Web: Vi har ikke en bred trup i forvejen - kan du ikke være bange for at truppen er for smal?

Carsten Broe: Jo, helt klart! Vi er kun 13 etablerede spillere og tre unge. De spillere, der er i truppen er dygtige nok men det er klart, at hvis vi får skader har vi et problem.