Thomas Høegh til Roskilde

Så fik hele byens hold tilgang af nok en spiller. Denne gang er det Thomas Høegh, der senest har spillet for Hvidovre, der har lavet en aftale med FC Roskilde. Den 26 årige venstrebens spiller har sin favorit position på den centrale midtbane, men dækker også både back og kanter.

I Thomas har vi fået endnu en vigtig brik til sæsonen 11/12, udtaler sportschef Jesper Sommer. Vi har været på jagt efter en central midtbane spiller mere til truppen, og i Thomas får vi hvad vi har kigget efter. Thomas er en teknisk, energisk og dygtig spiller, som passer rigtig godt ind i vores trup, slutter sportschefen.

Thomas spillede med lørdag i testkampen mod B1908, hvor han spillede første halvleg og leverede en solid indsats på den centrale midtbane. Vi ønsker Thomas velkommen til hele byens hold og håber på mange gode kampe fra hans side.