Søren Sørensen bliver ny assistent i FC Roskilde

Den nu tidligere cheftræner for RB Elites U/19-mandskab, Søren Sørensen, skal fremover stå side om side med Morten Uddberg. 
 
Søren Sørensen glæder sig til den nye udfordring:
“Projektet er super tiltrækkende. Muligheden for at skabe en ny sammenhæng, med en masse unge og sultne spillere. Det driver mig, at arbejde med topmotiverede fodboldspillere i hverdagen - jeg brænder for, at se sultne spillere der arbejder for noget, der er større end dem selv. Jeg brænder for Roskilde, og for at gøre det til en stærk fodboldklub. Jeg er sikker på, at vi går en positiv, udviklende og spændende fremtid i møde.”
 
Carsten Salomonsson er glad for, at Søren er med på holdet: 
“Det er utrolig dejligt, at Søren går ind som ny assistenttræner. Han er dygtig taktisk, og vil gerne være med til at udvikle det projekt vi er i gang med. Jeg er sikker på, at det bliver et meget givende samarbejde.”
 
Velkommen ombord, Søren!

Søren Sørensen er ny assistenttræner i FC Roskilde.