FCR forlænger med Andreas Chabert

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre endnu en forlængelse. FC Roskilde og Andreas Chabert har i dag forlænget aftalen, således at Chabert også er at finde i klubben når den kommende sæson bliver fløjtet i gang. 
 
Chabert har indtil videre fået 16 kampe i lyseblåt. 
 
Andreas Chabert ser frem til at fortsætte sin udvikling i FCR: 
“Jeg er utrolig glad for at fortsætte i FC Roskilde. Det er her jeg trives og er glad, samtidig med, at jeg udvikler mig - så der var ingen tvivl om hvad det kommende år skulle bringe. Ydermere ser jeg frem til en spændende sæson, med nye spillere i truppen, hvor holdet kan finde hinanden endnu mere end vi gjorde i foråret.”
 
FC Roskildes sportschef, Anders Theil, er glad for at have Chabert tilbage i gear:
“Chabert spillede de sidste kampe for os, hvor holdet præsterede godt - og midterforsvaret er blevet stabiliseret meget med ham i den rolle sammen med Hermansen. Samtidig med det, så ved vi, at han også spiller en rigtig god back. Han giver os mange strenge at spille på og har præsteret godt, så vi er rigtig glade for at forlænge med ham.”