FC Roskildes reservehold vandt 3-0

FC Roskildes reservehold havde besøg af Hvidovres ditto, under ledelse af den tidligere Brøndby anfører Per Nielsen.

Carsten Broe og Anders Theils tropper var en blanding af divisionsspillere, der for tiden mangler lidt kamptræning, serie 1- spillere fra RB 1906 og FC Roskildes U/19-spillere.

FC Roskilde leverede en godkendt indsats og vandt da også komfortabelt med 3-0. Målene blev sat ind i første halvleg af Emil Nielsen og Jakob Rasmussen. I anden halvleg scorede Emil Nielsen sit andet mål og lukkede dermed kampen.