Optakt til FC Roskilde - Herlev

FC Roskildes næste træningskamp spilles mod Herlev, fra 2. division øst. Herlev har overrasket positivt og holder vinterpause på 3. pladsen.

 

Holdet nåede også frem til 1/8-finalerne i DBU Pokalen, som FC Roskilde også gjorde, hvor de tabte 2-3 til AC Horsens.

 

Kampen spilles - som sædvanligt - på kunstgræs i Himmelev (lørdag, den 25. februar 2012, kl. 11:30).

 

Som optakt til kampen talt FCR Web med cheftræner Carsten Broe:

 

FCR Web: Stiller du med hele truppen imod Herlev på lørdag?

Carsten Broe: Vi lader Andreas Bak og Tobias Perch sidde over, men ellers bruger vi den resterende del af truppen.

 

FCR Web: Har I nogen skader i truppen i øjeblikket?

Carsten Broe: Nej, alle træner i øjeblikket. De eneste der ikke træner med bold lige nu er Tobias Perch og Andreas Bak, men begge træner hårdt fysisk og begge burde snart kunne deltage i den daglige boldtræning.

 

FCR Web: Det er sidste kamp, inden I tager en uge til Tyrkiet - er der noget, som du skal have på plads inden turen?

Carsten Broe: Vi skal bare sørge for at videre udvikle vores koncept, som vi har arbejdet en del med i de sidste par uger. Jeg har været ganske godt tilfreds med udviklingen, men vi kan stadig godt løfte niveauet lidt endnu.

 

FCR Web: Du har prioriteret det tekniske/taktiske i jeres opstart - er I startet på den fysiske træning?

Carsten Broe: Ja, vores løbetræning er vi gået i gang med. Spillerne har holdt sig i form hen over vinteren, så vi har kunnet tillade os at priotere nogle andre elementer i vores spil. Vores fysiske form ser tilfredsstillende ud, så vi burde ikke få problemer på det område.