Anders "Nille" Nielsen - 250 kampe

23. marts 2019

Af: Bjørn Jensen

Søndagens kamp hjemme (i Gentofte) kan blive ”Nilles” kamp nummer 250 for FC Roskilde – opnået på tolv år.

Onsdag middag, kl.11.45, fik jeg lejlighed til at få en lille snak med Anders ”Nille” Nielsen inden froksten og derefter endnu et træningspas.

De gutter har vist aldrig været i bedre form end nu!

”Nille” debuterede i 2.,division Øst, hjemme mod Værløse, den 5.august 2007. Det blev en kamp, som FCR vandt 3-2 på mål af Emil Hülz, Philip Holm-Svendsen og Jannick Larsen.

Kun Christian ”Crille” Hansen har opnået 200 kampe alene for FCR og sluttede på i alt 211 kampe, mens Jannick Larsen i alt har spillet 279 – 136 for RB 1906 og 143 for FCR – men de 279 vil ”Nille” gerne ”slå” om ca. tre sæsoner, og med hans energi og spillelyst skulle det da også være muligt.

Det blev så kun til to sæsoner med de 250, idet vi havde den sidste samtale i april 2017. Kontrakten udløber til sommer, men den snart 33-årige back er klar til at tage en tørn mere, og har vel ikke været meget bedre end netop nu.

Efter 136 kampe med udgangen af sæsonen 2012/13 trængte Anders til luftforandringer som han sagde det, og det blev til prøvetræning i Viborg, men af forskellige grunde uden resultat, inden det så blev til to sæsoner i HB Køge med ca. 50 kampe til følge.

Den 15. marts 2015 var der comeback i den lyseblå trøje, hvor vi vandt ude over AC Horsens med 2-1 – og her faldt ”Nilles” første mål for FCR. En advarsel blev det også til og så var det - sammen med de point, der var skrabet sammen i HB Køge - karantæne allerede i næste kamp.

Som ungdomsspiller foregik det i Næstved IF, hvem han dog ikke nåede at repræsentere på divisionsplan, iden han som 21-årig kom til FC Roskilde. Den store målsluger er den lille angrebsback ikke, men i sæsonen 2011/12 faldt faktisk fire af slagsen – og det seneste, nummer otte af slagsen, var i forårets 3-1-sejr over Skive IK, da en lang aflevering gik tværs over alt og ind i kassen, da Emil Nielsen ikke ”gad røre den” og dermed snød målmanden.

”Nille” startede under Martin Jungsgaard og har så siden haft Carsten Broe og Anders Theil, og senere Rasmus Monnerup, så René Skovdahl og igen Rasmus Monnerup inden det blev til den nuværende træner, Christian Lønstrup.

Om 30 kampe kan det blive til FCR-rekord – d.v.s. om ca. et år, hvis ellers man kan blive enige om en fortsættelse. Den lille hurtige fighter er i alle tilfælde klar, lysten er der endnu – så lad os se hvad vi skriver om det i marts 2020.

Anders "Nille" Nielsen i aktion i søndagens sejr mod Hvidovre. Som altid er han 100% fokuseret og giver alt, hvad han har i sig.