Lars Brøgger forlænger med FC Roskilde

22. juli 2015

PRESSEMEDDELELSE

FC Roskilde har forlænget aftalen med den farlige angriber Lars Brøgger Hansen.

Brøgger har spillet 56 kampe og står noteret for 26 scoringer. Han blev desværre skadet efter få sekunders spil i forårets første kamp i Horsens, den 15. marts 2015, og er først nu for alvor tilbage på træningsbanen. Det bliver en glædeligt gensyn med Brøgger, når han igen kan løbe på banen i den lyseblå FCR-trøje.

Om forlængelsen udtaler cheftræner Anders Theil: "Brøgger er en meget dygtig angriber, så det helt perfekt at vi har fået en ny aftale i hus med ham. Han giver os nogle andre strenge at spille på, da han er rigtig god at spille bolde op på, han er farlig i feltet og på trods af hans størrelse er han hurtig.

Han har været ude et stykke tid. Men er på træningsbanen igen. Så hvis alt går vel er han snart til rådighed kampmæssigt, hvilket vi glæder os meget til.

Læs mere om Lars Brøgger Hansen her