2-2 efter fantomafslutning af FCR

Dagens kamp mod FC Helsingør blev mere spændende end man sådan lige umiddelbart bryder sig om - og det var et spørgsmål om sekunder før gæsterne igen trak det længste strå.

Men Morten Nielsen ville det anderledes. I kampens sidste sekunder, efter klumpspil foran Helsingørmålet, når han højest og header det ene point hjem til Roskilde.

1. halvleg var ret chancerig og der var tilbud i begge ender. Spil og chancer bølgede frem og tilbage med FC Roskilde som det bedste hold. FC Helsingør kom bedst ud til 2. halvleg og det var først til sidst, ved stillingen 1-2, at "De lyseblå" kastede sig mere frem på banen for at skabe de afgørende chancer. Indtil da var det som om, at gassen langsomt gik af ballonen for hjemmeholdet og troen på point begyndte at smuldre, efter gæsterne bragte sig foran.

En pointdeling var vel en fair fordeling, set over hele kampen. Det ene point var ekstremt vigtigt for os, for det virker lidt til, at "rækken er ved at knække midt over" og så er det bare så forbandet vigtigt, at komme med i den rigtige ende.

Nu venter Vejle Boldklub på torsdag. Deres aktuelle placering er ikke prangende, men omvendt ved man altid, at Vejle Boldklub er et hold, der er svære at spille imod og som, på en god dag, kan slå alle hold i rækken.

Højdepunkter:

8' - FCR bringer sig i front med 1-0. "Nille" driver bolden frem midt i banen, hvorefter han lækkert stikker bolden dybt til Mikkel Nøhr, der viser prøver på sin sublime teknik og sikkert afdribler Helsingørmålmand Mikkel Bruhn og sender bolden i netmaskerne.

15' - Der kommer balance i regnskabet. En offsidefælde mislykkedes for FC Roskilde. Fladt indlæg fra venstre - bolden lander hos farlige Mathias Gehrt, der med en kontrolleret inderside sender bolden ind ved modsatte stolpen, uden chance for Schram i målet.

17' - FC Helsingør sender et indlæg fra højre mod mål - bolden tager overliggeren og springer i spil igen.

19' - Mikkel Nøhr driver bolden frem i venstre side - spiller Morten Nielsen, der sender den ind foran mål til Thygesem i en fin position. Afslutningen går dog over mål.

29' - Ricki Olsen slår indlæg fra højre side - en umarkeret Martin Koch header på mål - Schram må give hjørnespark.

34' - Smuk dybdebold fra Bo Storm til Thygesen, der presses ud til højre - han bliver tacklet i afslutningsøjeblikket og får kun hjørnespark ud af situationen.

43' - Indlæg fra Morten Nielsen til Martin Andersen, der afslutter fint fra kanten af feltet, men desværre lige på målmanden.

PAUSE

59' - Frispark til Helsingør i højre side. Bolden sendes ind i feltet - Martin Koch header på overliggeren - risposten opsnapper Morten Bertolt - han gør "det onde" ved sine tidligere holdkammerater og prikken bolden i kassen til 1-2.

69' - Thygesen flugter tæt over mål efter et langt indkast.

70' - Stefan Hansen kommer uforvarende til at heade en bold ned i eget baggrum, som Martin Koch tager med sig. Han slår bolden ind i feltet til Vito Hammershøy Mistrati, der dog header lige på Schram i Roskildemålet,

71' - Anders Qvist er med fremme på et hjørnespark og header på mål, Bolden ekspederes væk på stregen af en Helsingør-forsvarsspiller.

72' - Indskiftede Mark Leth slår et indlæg fra højre side - Nøhr header fra en spids vinkel, men desværre i sidenettet.

79' - Mikkel Nøhr afslutter igen, men målmanden får skubbet bolden til hjørnespark.

94' - Dommeren havde lagt fire minutter til - og da uret står på 93:54 sker det helt fantastiske. FCR har fået tildelt et frispark i højre side af banen - Mouritsen slår den ind i feltet - målmanden er lidt på skovtur og der er tumult foran gæsternes mål - Morten Nielsen stiger til vejrs og header bolden i netmaskerne til det forløsende slutresultat 2-2.

Hårdtarbejdende Mikkel Thygesen med bolden. Kampen er her på vej ind i tillægstiden, hvor FC Roskilde helt uimodståeligt henter det ene point.

KAMPFAKTA


FC Roskilde - FC Helsingør 2-2 (1-1)

Søndag, den 9. oktober 2016, kl. 13.45

Roskilde Idrætspark

Tilskuere: 1107

Dommer: Jesper Nielsen

Linjedommere: Derya Oguz & Darko Haramija

4. dommer: Tinna Høj Christensen

 

Startopstilling:

Frederik Schram

Anders Nielsen

Stefan Hansen (anfører)

Anders Qvist

Nicklas Mouritsen

Mikkel Thygesen

Valon Ljuti

Mikkel Nøhr Christensen

Martin Andersen

Bo Storm

Morten Nielsen

 

Kampforløb:

8' 1-0 Mikkel Nøhr Christensen (FCR)
15' 1-1 Mathias Gehrt (FCH)
56' Advarsel Anders Nielsen (FCR)
58' Advarsel Nicklas Mouritsen (FCR)
92' Advarsel Martin Koch (FCH)
94' 2-2 Morten Nielsen (FCR)

 

Ind- og udskiftninger:

Min Ud Ind
57' Martin Andersen Simon Richter
68' Anders Nielsen Mark Leth Pedersen
79' Bo Storm Nicklas Halse

 

Ikke benyttede spillere:

Kasper Tvede

Jesper Bech

Daniel Jørgensen

Jesper Blicher