Køb én billet til søndagens kamp mod Svebølle og inviter din mand, kone, ven, nabo, arbejdskammerat eller hvem, du nu synes har fortjent en tur i Roskilde Idrætspark for at se ”de lyseblå’s” sidste hjemmekamp her i efteråret.

Uanset hvem, du har med, så er der gratis adgang for den pågældende til stadion på din billet.

Og hvorfor nu det – jo vi synes, at holdet fortjener den størst mulige opbakning efter en sæson, der indtil nu er gået over al forventning. Vi ligger nr. 1 og er ubesejret på hjemmebane -  ja, faktisk har vi ikke sat point til på eget græs. En statistik vi naturligvis også håber er gældende efter kampen.

Vi glæder os til at se dig og den, du har valgt at dele fornøjelsen med.