For mindre end 3 uger siden mødte FCR og FCH hinanden i pokalkampen i Roskilde Idrætspark og da endte det som bekendt med sejr til FCH.

Roskilde's træner Anders Theil havde givet mange af vores unge spillere og talenter spilletid og erfaring på holdet, mod så at spare lidt på de faste folk, så de kunne gemme energien til de kommende kampe i 2. division.

Om det så har båret frugt, skal vise sig på søndag hvor holdet gæster FC Helsingør som er en af de andre oprykningskandidater, og som i sidste sæson var meget tæt på at rykke op i 1. division, kun overgået af Hvidovre som sikrede sig oprykningen i allersidste spillerunde.

Hvis FC Roskilde skal gøre sig forhåbninger om point mod søndagens modstander kræver det at alle mand er på mærkerne, og kæmper for hver bold og flytter sig for hinanden, så skal chancerne nok opstå, og hvis disse så bliver udnyttet bedre end i kampen mod Vanløse, er det absolut muligt at FCR kan løbe med de 3 point og bevare pladsen blandt topholdene, hvor vi absolut hører hjemme.

Mød op til den spændende kamp i Helsingør på søndag kl 13 og støt vores drenge - med de trofaste tilskuere på lægterne skal missionen nok lykkes.