Ungdomsonsdag: U17

Af: Alfred Winther Groth

Året er ved at gå på hæl og vintermånederne nærmer sig. Det betyder også, at efterårets turneringer er færdigspillede og forude venter vinterturneringerne og en masse træningskampe. Derfor bringer vi hver uge et overblik over, hvordan de enkelte hold klarede det i efterårets løb.

Turen er nu kommet til det andet af to hold for Årgang 2002-2003, U17 Divisionsholdet.

U17

Femteplads

Vores næstældste ungdomshold lagde efteråret ud i suveræn form. De hentede 11 point i de første fem kampe, hvor de forblev ubesejrede. De to første kampe blev vundet på overbevisende vis, da først FC Helsingør og siden lokalrivalerne fra HB Køge blev slået med henholdsvis 4-2 og 2-1.

Faktisk skulle vi helt hen i sjette spillerunde før talenterne måtte lide et nederlag. Den direkte konkurrent i topduellen, Viborg FF, vandt i Roskilde med frustrerende 1-5. En kamp der lærte drengene efterårets vigtigste lektie:

Vi spillede ikke op til vores bedste mod Viborg og B.93 (1-6). Dels mødte vi nogle hold, der bare var bedre, men ligesom da vi smed irriterende point mod AB (0-0), Horsens (2-2) og HIK (1-1), så forstod drengene, at vi ikke har råd til ikke at være gode hver gang, siger U17-cheftræner Mark Jensen

U17-træneren har ellers været noget overrasket over, hvor godt drengene har formået at udvikle spillet. Inden sæsonen var han noget i tvivl om, hvorvidt holdet havde evnerne til at spille op mod de bedste. Men den udvikling, holdet har været igennem har taget Jensen med storm:

  • Jeg har været rigtig tilfreds med udviklingen på bolden. I starten blev vi nemt meget stressede på bolden og det endte tit med mere eller mindre meningsløst kontraspil. Nu er vi blevet bedre til at kontrollere opspillet og hele tiden etablere os på ny bag modstandernes kæder.

Den udvikling skyldes blandt andet opgående kurver hos nøglespillere som anfører Frederik Thisted og topscoren med 12 mål, Saif Ahmed:

  • Frederik Thisted er blevet meget mere rolig på bolden, og på den centrale midtbane betyder det meget for resten af holdet. Samtidig kan man ikke komme uden om, at Saif Ahmed også har udviklet sig helt vildt. Det kan godt være, at Saif næsten er to meter høj, men han er samtidig brølstærk og teknisk dygtig. Faktisk er han begyndt at score alle typer mål – og det er et farligt kort at have.

Derudover nævner Mark Jensen også unge Albert Madsen og Frederik Druedal, som to spillere, der har været i gennem en rivende udvikling. Førstnævnte er førsteårs U17-spiller, men har alligevel spillet næsten alle kampe og imponeret som midterforsvar. Druedal har ”fundet sig selv som fodboldspiller” og har i takt med det også vokset for holdet.

Den gode udvikling for både spillerne og holdet som helhed gør det også logisk for Mark Jensen at sigte højere end den oprindelig målsætning:

  • Egentlig var sæsonens målsætningen top syv. Men når vi nu ligger i top fem og spillerne har været så dygtige, er det naturligt at vi i det mindste gerne vil ende i top fem. Men det kræver at vores bundniveau bliver hævet – både mod hold udenfor top fem men også mod de andre hold i den tætte topkamp, slutter U17-træneren af.

Drengene kan nu se frem til en velfortjent juleferie, hvor de overvintre på en femteplads. De tager hul på forberedelserne til foråret den 14. januar.