En ny FCR-tradition begynte i går aftes

Fredag, den 18. november 2011, kl.18:00 så en ny FCR-tradition dagens lys - det er i hvert fald hvad de to bagmænd bag idéen håber.

FCR-koryfæ og tidligere anfører Jannick Larsen, med imponerende 285 førsteholdskampe på CV'et, og nuværende chefholdleder Peter "Bæver" Hansen, havde inviteret til en hyggelig aften i klubhuset, hvor spillere og ledere omkring FCR's divisionshold, gennem tiden, kunne nyde dejlig mad, billard, fodboldsnak og socialt samvær m.v.

De fremmødte tidligere og nuværende FCR-folk så ud til at nyde muligheden for at hilse på hinanden. Humøret var højt - det samme var støjniveauet på musikken. Og når røverhistorierne skulle fortælles, gik det heller ikke stille for sig :-)

Det var en fornøjelse at se spillere fra alle æraer, lige fra FCR's begyndelse i 2004 og helt frem til det nuværende hold.

Nedenfor kan du se billeder fra aftenen - udover nuværende spillere, såsom Grønn, Walldo, "Nille", Jens og "Hanne", vil du se spillere som Koogi, Ipsen, Hülz, Busk, Rønne, Dahl, Mike, Sommer m.fl - allesammen  gæve gutter med navne, der klinger herligt i ørene på FCR-fans.

Håbet er nu, at den succesfulde FCR-middag kan gentages til næste år, og udvikle sig til en årlig tilbagevendende tradition.