Danske Bank fortsætter i Ørnereden

19. maj 2021

Danske Bank har forlænget deres sponsorat i FC Roskilde, således at de også er at finde i den kommende sæson. 
 
Lasse Hansen fra FC Roskilde er glad for, at Danske Bank forlænger: 
"Det er en stor fornøjelse, at vi stolt kan præsentere endnu en genforhandling - denne gang med Danske Bank. Danske Bank har nu været en del af vores sponsornetværk igennem de sidste mange år, hvilket vi er utrolig glade for. Danske Bank er en god repræsentant for FC Roskilde og lokalmiljøet i Roskilde."
 
Jesper Steen Christensen fra Danske Bank udtaler følgende om forlængelsen:
“Lokal opbakning er særdeles vigtig i disse tider. Derfor er jeg også glad for at vi i Danske Bank Erhverv Roskilde i dag har forlænget vores samarbejdsaftale med FC Roskilde for yderligere ét år.”