Optakt til Avarta - FC Roskilde

FC Roskilde spiller næste kamp i morgen søndag. Kampen spilles på det hyggelige stadion i Espelunden, hvor Avarta tager imod, kl. 13:00.

Efter de seneste par kampes pointhøst (1-3 ude mod HIK og 3-0 hjemme over Fremad Amager), er troen på egne evner igen tilbage i FCR-truppen. Humør og spilleglæde har også fået løft og man ser igen smil, løftede hoveder og fremskudte brystkasser, når man går en tur igennem omklædningsrummet - og det er jo bare positivt og giver alle i FCR og klubbens supportere troen på, at vi kan komme op og spille med i "den sjove ende".

Så der er al mulig grund til at håbe på en sejr igen mod Avarta, hvis holdet kan opretholde det gode chanceskabende spil fra kampen mod Fremad Amager.

Avarta har også fået en lidt blandet start og ligger aktuelt nummer 6 i tabellen, med syv point for de første fire kampe. Seneste kamp blev en 2-3 sejr ude mod Birkerød. Avarta bliver ikke nogen let opgave for FCR og deres eneste nederlag, indtil nu, er hjemme mod formstærke FC Helsingør på 0-2.

Cheftræner Anders Theil og assistenttræner Morten Wind har, efter lørdagens formiddagstræning, udtaget følgende trup:

1

Lasse Sørensen

3

Anders Qvist

4

Ole Budtz

5

Casper Grønn Larsen

6

Martin Nielsen

7

Jeppe Kjær

9

Emil Nielsen

10

Nicolaj Mikkelsen

11

Christian Hansen

12

Thomas Høy

13

Rasmus Moser

15

Nikolaj Steen Hansen

17

Lasse Hansen

19

Anders Nielsen

21

Morten Jørgensen

22

Azad ”Store” Corlu

30

Frederik Vang Larsen

Avarta vs Roskilde

Blev stiftet i 1953 som ”Rødovrevejens Boldklub”, men kom langsomt men sikkert op gennem rækkerne (hos SBU), mens den gamle kendte ”Rødovre Boldklub” – som RB har mødt mange gange i 3.division (medlem af KBU) er gået den anden vej.

For 20 år siden fik man nyt stadion i det store anlæg i Espelunden, og er alle skrænterne fyldt op kan der være 6.000 tilskuere.

Klubben har i periode været i landets næstbedste række, men den allerstørste præstation kom i 1982, hvor klubben på Østerbro Stadion tabte LP-samifinalen 3-0 til B93, der dengang var bladt landets bedste, men nu er nede i Danmarksserien.

RB 1906 mødte Avarta første gang i 1980 (2-0 og 0-4) og Avarta rykkede i næstbedste række i 1981 – RB året efter.

Totalt ser statistikken sådan ud:

  Kampe V U T Målscorer
RB 1906 22 11 7 4 30 - 22
FC Roskilde 2 1 0 1 5 - 5
Pokal - RB 1906 3 0 0 3 3 - 10
I alt 27 12 7 8 38 - 37

Ja, pokalfodbold har aldrig været vores stærke side...

 

Tak til Bjørn Jensen for arkivoplysningerne