FC Roskilde - Fremad Amager 0-1

Lørdagens træningskamp mod Fremad Amager var vinterhalvårets næstsidste træningskamp, og blev spillet i dejligt vejr på kunstgræsbanen i Himmelev.

 

Efter kampen havde cheftræner Carsten Broe følgende kommentarer:

 

FCR Web: Er du tilfreds med dagens kamp?

Carsten Broe: Grundlæggende fik jeg det ud ad kampen, som jeg forventede.

 

FCR Web: Du virker ikke så ærgerlig over, at vi taber kampen?

Carsten Broe: Selvfølgelig vil vi gerne vinde, men vi prioriterede at få alle i kamp i dag og nogle af spillerne skulle kun have 45 minutters spilletid.

 

FCR Web: Hvorfor søger du ikke din idealopstilling til den første kamp?

Carsten Broe: Fordi turneringen ikke afgøres i kamp et, men over 12 kampe og vores trup er lidt smal i øjeblikket, så vi skal have bygget så meget bredde på som muligt.

 

FCR Web: Nicki og Tobias kom ikke i kamp i dag - hvornår ser vi dem på banen?

Carsten Broe: Tobias bør kunne spille 45 minutter på lørdag og Nicki skulle have spillet i sidste weekend, men fik en mindre skade, så han ikke kunne spille.

Vinterens sidste træningskamp, inden det går løs mod Blokhus FC på udebane (skærtorsdag, den 5. april 2012), er på lørdag mod B1908 - samme tid og sted.