Pokalkampen mod OB rykkes til Odense

Som tidligere meldt ud, er stadionbanen i Roskilde Idrætspark ikke klar til kamp - og det bliver den ikke inden det spændende opgør i 2. runde af Sydbank Pokalen mod Odense Boldklub fra Superligaen.
 
Vi er derfor blevet enige med Odense Boldklub om at rykke opgøret til Odense og Nature Energy Park. Kamptidspunktet er derfor fastlagt til
 
Onsdag, den 1. september 2021, kl. 18.00
OB - FC Roskilde
Nature Energy Park.
 
Hvis du er forhindret i at tage turen til Nature Energy Park, så vil det også være muligt at se kampe på TV. Nærmere information følger, når dette er fastlagt. 
 
Vi havde naturligvis glædet os til - og håbet på - at kampen skulle afvikles i Roskilde. I den forbindelse beklager vi selvfølgelig ulejligheden for dem, der måtte have glædet sig til at se opgøret på hjemmebane. 
 
Der arbejdes på højtryk i Roskilde Idrætspark og vi forventer, at stadionbanen står klar medio september, til hjemmekampen mod Karlslunde IF.