En skadesplaget trup spiller pokalkamp i aften

FC Roskilde spiller i aften kamp i 1. runde af DBU Pokalen. Kampen spilles på Rundforbi Stadion kl. 18:30.

Modstanderen er BSV (Boldklubben Søllerød-Vedbæk), der - efter ét point i de første to kampe - frister en tilværelse i bunden af 2. division Vest.

Til aftenens kamp er FC Roskildes trup uden en del faste nøglespillere, der grundet skader m.v. sidder udenfor. Spillere, der ikke er med i aften er Michael Stryger, Jeppe Kjær, Morten Walldo, Emil Nielsen, Nicolai Mikkelsen, Jesper Håkansson, Anders Nielsen, Morten Jørgensen (ferie) og Nicki Vejlebo.

FC Roskildes trup, hvor både serie 1-holdet og U/19-holdet har leveret et par spillere til, består af nedenstående 15 spillere.

Ofter sker der det, at når etablerede førsteholdsspillere sidder over, tager andre spillere over og viser deres fulde potientale. Det sker forhåbentlig også i aften. Og pokalkampe er også noget ganske andet end den sædvanlige turnering - alt kan ske og i aften håber alle i og omkring FC Roskilde, at der kommer hul på bylden og at chancerne bliver omsat til scoringer så sejren kan hives hjem. Dette hold trænger til succesoplevelser for at komme i gang igen - og den første kunne jo passende komme i aften.

 

Truppen er:

Lasse Sørensen

Frederik Vang Larsen

Anders Qvist

Ole Budtz

Casper Grønn Larsen

Martin Nielsen

Christian Hansen

Rasmus Moser

Sean Christoffersen

Nikolaj Hansen

Lasse Hansen

Frederik Refsgaard

Magnus Wiik (RB 1906, serie 1)

samt to spillere fra U/19-holdet.


Kom og støt holdet!