Nyt fra FCR Ungdom

Af: Alfred Winther Groth

Storsejre til de ældste – ærgerlige nederlag til de yngste

 

U19

Holbæk B&I 0 – 5 FC Roskilde

13’ 0-1, Younes Bakiz

17’ 0-2, Conrad Lunde

26’ 0-3, Mathias Kisum

55’ 0-4, Younes Bakiz

81’ 0-5, Benjamin Zeka

En udebanekamp mod rækkens absolutte prygelknabe må antages for at være en decideret pligtsejr. Inden U19-holdet lørdag drog til naboerne fra Holbæk havde værterne i 12 kampe skrabet seks point sammen. Derfor var det heller ikke en overraskelse, at det blev en smal sag for drengene at drible sig, spille sig og skyde sig gennem Holbæk B&I. Særligt målet til 4-0 viste hvor stor klasseforskel der egentlig var. En stribe af hurtige pasninger blev sat sammen så der kunne modstanderne ikke følge med, hvorfor Younes Bakiz nemt kunne score sit andet mål på dagen. Med en flot pligtsejr er talenterne stadig med i topstriden i U19 Divisionen, der ser ud til at spidse til mellem AB, Randers Freja og selvfølgelig FC Roskilde.

U17

Holbæk B&I 0 – 5 FC Roskilde

18’ 0-1, Saif Ahmed

27’ 0-2, Patrick Szankowski

40’ 0-3, Mohammed Fazal

59’ 0-4, Mohammad Fazal

79’ 0-5, Noah Kristensen (selvmål)

Før vores U19-drenge slog Holbæk til plukfisk viste de yngre U17-drenge hvordan den skulle skæres, da også de mødte Holbæk B&I i U17 Divisionen. Fuldstændig som med U19-holdet var en sejr også her en nødvendighed. Det blev dog heller ikke noget problem. Med blændende spil og masser af selvtillid blev værterne spillet af banen i en kamp, hvor særligt backen Mohammed Fazal var en fornøjelse og fordoblede sin scoringstotal for sæsonen med to mål. Selvom de tre point var nødvendige så er det stadig ikke nok til at nå HB Køge i toppen, der er stukket af fra de andre hold i rækken. Det skal dog intet tage fra vores U17-drenge, der pt. er placeret på en tredjeplads i landets næstbedste række.

U15

Næstved 2 – 0 FC Roskilde

I det sydsjællandske var der hårdt brug for en sejr, hvis U15-drengene efter søndagens udebanekamp skulle gøre sig forhåbninger om at nå B.93 på rækkens førsteplads forud for de sidste runder. Men som klichéen lyder så ramte drengene bare ikke dagen, og det betød, at søndagens grønklædte værter tog sejren og de tre point. Foruden en forspildte chance for at jagte guldmedaljerne, så blev kampen i subtoppen yderligere intensiveret med nederlaget, da netop Næstved nu kun har et point op til Ørnene.

U14

Farum BK 3 – 0 FC Roskilde

Hvis man slår en sekspointskamp op i fodboldordbogen, så kunne der nemt henvises til U14-drengenes lørdagskamp mod Farum/FC Nordsjælland. På Farum Park var der meget på spil, da vores unge Ørne med en sejr kunne mindske et stort hul op til både dagens værter på førstepladsen men så sandelig også til Brøndby IF på andenpladsen. Desværre var nordsjællænderne en tand for stor en mundfuld, og vi mødte drage hjem med et nyt nederlag til et storspillende Farum-hold.