FCR viste tænder i 2-0 sejr over AB

Efter en træningslejr i Tyrkiet, hvor FC Roskilde-truppen landede lørdag morgen, skulle spillerne være klar til kamp allerede søndag middag, hvor de tog imod AB. Kampen blev spillet på kunstgræs i Himmelev kl. 11:50.

 

Flere spillere sad over, og truppen var derfor ganske smal, hvorfor man kunne forvente en kamp, hvor vi blev presset i bund. Men der tog man så fejl. Spillerne viste i den grad tænder, og der blev kæmpet med næb og kløer, så det var en fryd for øjet. ALLE ville vinde ALLE tacklinger, og det er dén attitude der er brug for, når turneringen går i gang, og der skal kæmpes for point igen.

 

Den flotte fight blev vundet med 2-0 på mål af U/19-landsholdsaktuelle Emil Nielsen samt Jeppe Kjær. Begge mål faldt i 2. halvleg.

 

Efter kampen havde cheftræner følgende kommentarer til kampen:

 

FCR Web: Det er et helt nyt hold, vi har fået hjem fra Tyrkiet - hvad er der sket med holdet i den uge i har været dernede?

Carsten Broe: Grundlæggende tror jeg bare spillerne, har haft godt af at være sammen i en hel uge, hvor der har stået andet end fodbold på programmet.

 

FCR Web: Holdet hang godt sammen idag, hvad har i trænet i Tyrkiet?

Carsten Broe: Vi har prioriteret at træne taktisk og en del standardsituationer, samt forsøgt at øge spillernes bevidsthed, om hvordan man egentlig vinder, selv om vi ikke skulle præstere på højeste niveau i en kamp.

 

FCR Web:   Det må være tilfredsstillende at se 4-3-3 systemet fungere så godt? 

Carsten Broe: Ja, det er også på tide! Vi har arbejdet længe med at få strukturen på plads, og nu ser det endelig ud til at det begynder at fungere.

 

FCR Web: Du har mildt sagt ikke været tilfreds, med de unges præstationer i opstarten - Martin og Emils præstationer idag kan du vel kun være tilfreds med?

Carsten Broe: De præsterede på et meget højt niveau idag. Det var godt at se, at de både taktisk og arbejdsmæssigt, var fuldt ud på linje med vores etablerede spillere.