Træningskamp rykket til Brøndby Stadion

Næste uges træningskamp mod Brøndby IF bliver rykket til Brøndby Stadion, hvor der er gratis adgang for alle.

Når vi, torsdag den 17. januar, tager hul på kalenderårets første kamp bliver det mod Brøndby IF. Oprindeligt var det planlagt, at kampen skulle afvikles på den kunststofbane, der er beliggende ved siden af stadion. Men værterne fra Brøndby IF har haft et ønske om at kampen i stedet blev spillet på stadion – og bliver åbent for tilskuere.

Det har vi selvfølgelig ikke takket nej til, hvorfor kampen afvikles på Brøndby Stadion. Tidspunktet for kampstarten er også ændret. Det oprindelige kamptidspunkt var klokken 13, men for at give flere muligheden for at komme på stadion, fløjtes kampen i gang klokken 15.  Der forventes at komme et par tusinde tilskuere til træningskampen.

Samtidig er træningskampen mod FC København, den 21. januar klokken 12, rykket fra Telia Parken til Løvernes træningsanlæg på Peter Bangsvej 147A.