Uafgjort i årets første træningskamp
FC Roskilde spillede 1-1 i årets første træningskamp mod 2. divisionsholdet Elite 3000, Helsingør. Kampen blev spillet på kunstgræsbanen i Himmelev.
På denne frostkolde dag, fik Jeppe Kjær - efter en længere skadespause - endelig sit comeback med FC Roskildes enlige scoring.
Nu er resultatet ikke det vigtigste i sådan en kamp, så FCR Webredaktionen fangende cheftræner Carsten Broe for nogle kommentarer:
FCR Web: Var du tilfreds med det, du så i dag?
Carsten Broe: Den første times tid var egentlig ok, men vores udskiftninger i 2 halvleg gjorde, at vi kom til at mangle tempo i den sidste del af kampen.
FCR Web: Er der nogle spillere, du kan fremhæve efter kampen idag?
Carsten Broe: Casper Grønn og Anders Quist spillede i midterforsvaret i 1 halvleg og de fik sat et godt niveau på backkæden. Nikolaj Mikkelsen og Jacob Rasmussen var også stærke på den centrale midtbane, i den time de fik!
FCR Web: Hvad kommer den kommende uge til at bringe træningsmæssigt?
Carsten Broe: Vi kommer til at prioritere vores fysiske træning, samt den taktiske del af træningen bliver også vigtig.