FC Roskilde - Viborg 0-4

FC Roskilde kunne desværre ikke leve op til indsatsen og pointhøsten fra premierekampen i Blokhus, da Hele Byens Hold, 1. Påskedag, tabte 0-4 til Viborg hjemme i Ørnereden.

FC Roskilde befinder sig dog stadig over nedrykningsstregen i kraft af et bedre målregnskab i forhold til FC Hjørring.

Mange ting kan nå at ændre sig i løbet af de næste 10 kampe, men her og nu, er der virkelig "close race" omkring nedrykningsstregen - kun tre point skiller 8. og 12. pladsen.


FCR Web talte med en ærgerlig cheftræner Carsten Broe efter kampen:

 

FCR Web: Det var en skuffende præstation - hvad pokker skete der med holdet i dag

Carsten Broe: Ved det ikke! Vi havde ellers forventet os meget mere af holdet i dag, men vi fandt aldrig ind i nogen rytme. Vi manglede både tempo og fysik i forhold til Viborg.

 

FCR Web: I spillede 4-3-3 i dagens kamp - hvorfor gjorde I det?

Carsten Broe: Vi har spillet alle vores træningskampe i en 4-3-3 og det er også det vi helst vil spille.

 

FCR Web: Var der nogen spillere du var tilfreds med i dag?

Carsten Broe: Ikke 100%, men selvfølgelig var der spillere, der forsøgte at bringe noget energi, men slet ikke nok! Jeg synes at Jesper Håkansson forsøgte at komme ind i kampen, men det blev aldrig rigtig godt.

 

FCR Web: Hvad skal der arbejdes med op til kampen i Fredericia?

Carsten Broe: Vi skal have rettet vores organisation til og så have sammensat et hold, der vil arbejde lidt hårdere for hinanden.