Optakt til FC Roskilde - Hvidovre

Der er lagt op til et brag af en spændende kamp, når det ubestridte tophold Hvidovre gæster Roskilde Idrætspark i morgen søndag, kl. 13:00, i efterårssæsonens sidste kamp. Kampen sendes i øvrigt på Kanal Sport.

Hvis man troede, at Hvidovre viste svaghedstegn, da de i forrige runde tabte 1-0 på udebane, blev man klogere, da de fredagen efter udraderede Birkerød med hele 6-1.

Mange husker måske, at Hvidovre førte med 14 point i sidste sæson, ned til nummer to, men til sidst tabte pusten og måtte se HIK vinde rækken og dermed retten til to play off-kampe mod FC Fyn om oprykning til 1. division - så mange ting kan endnu nå at ske, inden noget er afgjort.

Hvidovres aktuelle statisik siger 12 sejre, ingen uafgjorte og to nederlag - begge på 1-0 til henholdsvis Avarta og her senest til FC Helsingør.

FC Roskilde skal bygge videre på den gode præstation mod Næstved, der som bekendt blev besejret med 2-1 på to mål af Emil Nielsen. Specielt i 1. halvleg blev der spillet med en rigtig fornuftig energi og Emil's pres og boldjagt var en evig kilde til uro i Næstveds fireback-kæde.

Om Hvidovre skal "tackles" efter samme recept, eller om cheftræner Anders Theil har andre taktiske overvejelser i ærmet, bliver spændende at se. Én ting er sikkert: Hvidovres farlige offensiv skal stækkes, hvis der skal point på kontoen. Hvidovre er klart det hold, der har scoret flest mål i rækken indtil nu - hele 48 af slagsen. Faktisk har de scoret dobbelt så mange mål som FC Roskilde.

Men den gode gamle kliché, "at så længe bolden er rund, kan alt ske", gælder trods alt stadig. Det er indlysende, at Hvidovre er favoritter, men de lyseblå vikinger er klar til kamp og vil give alt for at kunne gå på vinterferie med en sejr.

 

Følgende trup er udtaget:

1

Lasse Sørensen

2

Michael Stryger

3

Anders Qvist

5

Casper Grønn Larsen

6

Martin Nielsen

8

Morten Walldo

9

Emil Nielsen

10

Nicolaj Mikkelsen

11

Christian Hansen

13

Rasmus Moser

14

Sean Elliot Christoffersen

17

Lasse Hansen

19

Anders Nielsen

20

Rajko Lekic

22

Azad Corlu

24

Nicki Vejlebo

26

Mathias Bølstad

30

Frederik Vang Larsen

Kom og støt gutterne!