Frustrerende nederlag i midtugekamp mod Næstved

Af: Alfred Winther Groth

Til ugens tidlige midtugekamp var der rigeligt på spil for begge hold. Hjemmeholdet fra Næstved skulle have så mange point som muligt for at holde liv i drømmen om en eventuel playoff-plads, mens Ørnene fra Roskilde har alt på spil i den anden ende af tabellen.

Banen i det sydsjællandske var flot og veltrimmet og vejret næsten upåklageligt. Spillerne var tydeligt tændte fra starten af kampen, der skulle vise sig at blive en noget pauver omgang. Første og anden halvleg blev to forskellige oplevelser. I den første var det en noget lige kamp, som ikke bød på de helt store muligheder andet end en enkel scoring til hjemmeholdet, der kom lidt ud af det blå.

I anden halvleg var der ikke mange muligheder, der hverken blev udnyttet eller skabt af Ørnene. Vi sad på det meste af spillet, men transitionen fra særligt fase to til fase tre gav intet. Derimod udnyttede værterne sådan cirka alle af de få muligheder, de kom frem til. Så man må bare sige, at det var kynismen, der blev afgørende på dagen.

I weekenden venter en umanerligt spændende kamp, hvor Lyngby kommer på besøg på hjemmebane. Der skal både bruges point og opbakning.

Højdepunkter:

6’ Emil Nielsen får en mulighed, da han modtager en lang, fremadrettet bold. På venstreside af forsvarskæden tager han nemt kuglen til sig med en lækker tæmning. Herfra sender han et fint spark afsted, der ikke har nok spind til at ramme målet.

13’ Med et par hurtige træk og god boldkontrol sætter Vallys sin nærmeste stopper på mållinjen, inden han sender et cutback afsted mod Thygesen, der på kanten af straffesparksfeltet hugger til bolden første gang med en kontrolleret inderside. Desværre går forsøget kun en smule forbi mål, men målmanden var helt sikkert ikke klar på forsøget.

24’ Vi får et hjørnespark, der bliver sikkert eksekveret af Anders ”Nille” Nielsen. Bolden ender inde omkring målfeltet, hvor Næstveds målmand Petersen noget overmodigt hopper ud og bokser væk midt i en klump af spillere. I første omgang får han ikke det ønskede træf på den, så den falder ned igen. I anden omgang bliver den bokset godt væk.

26’ Et tidligt indlæg bliver slået mod bagerste stolpe, hvor bolden i første omgang bliver afvist. Men den falder ned ved Stenderup og Næstveds nye frontspids Ibrahim Laar, der på en eller anden måde formår at hoppe højest og får et heldigt træf på bolden, der i en stor bue passere Schram. En frustrerende måde at indkassere kampens første mål til 0-1.

33’ På en omstilling viser Nicolai Vallys og Jeppe Illum lidt lækkerier frem. De spiller på skift hinanden fri og krydret med et par krydsløb kommer Ilum ned på siden af målfeltet, hvorfra han sender en sukkerbold indtil Vallys, der slet ikke får det ønskede træf på bolden. I stedet kan han se den gå nogle meter over mål.

40’ Frederik Schram trækker endnu en flot redning op af hatten, da værternes Boateng kommer igennem. Men Schram klarer den sikkert og nupper den tredje store redning.

53’ Værternes Munksgaard opfanger en nedfaldsbold og kan relativt ubesværet curler bolden ind i højre side af målet. Et trods alt flot spark, der drejer lige som det skal

58’ Efter en clearing, der ikke sender et indlæg langt nok væk, får Næstveds Ahmed Hassan bolden serveret perfekt i fødderne mellem Stenderup og Hansen. I første omgang lykkedes det ham ikke, at få noget ud af muligheden. Men på mærkværdig vis får han pludseligt vendt og sparket i samme sekvens. Han kan derefter se bolden gå fladt ind i et modsatte målhjørne til 0-3.

80’ Efter en kamp, hvor han har brændt mange store chancer får værternes Boateng bolden i kassen, der han på højre side af feltet modtager en bold og med et hurtigt træk kommer fri af Kyles opdækning. Han hamrer bolden ind i modsatte målhjørne og sætter stillingen til 0-4.

90’ Som et lille og ubetydeligt plaster på såret får Younes Bakiz reduceret, da han afslutter et flot angreb med hjælp fra en forsvarsspiller, der afrettet Bakiz’ skud. Den snyder keeperen og går ind til 1-4. Men lige lidt hjælper det.

Kampfakta

Næstved BK 4 – 1 FC Roskilde

Torsdag, den 8. maj 2019, klokken 17:30

Næstved Stadion

Tilskuere: 1048

NordicBet LIGA

Dommer: Benjamin Svedborg

Linjedommere: Danny Kolding & Shpend Shala

4. dommer: Mostafa Seyfi

 

Startopstilling:

Frederik Schram

Mark Gundelach

Daniel Stenderup

Nicklas Halse

Emil Nielsen

Nicolai Vallys

Morten Nielsen

Stefan Hansen

Mikkel Thygesen

Jeppe Illum

Anders Nielsen

 

Kampforløb:

26’                       1-0                    Ibrahim Laar

35’                       Advarsel           Mark Gundelach (FC Roskilde)

39’                       Advarsel           Stefan Vico

52’                       Advarsel           Daniel Norouzzi

53’                       2-0                    Kristoffer Munksgaard

58’                       3-0                    Ahmed Hassan

63’                       Advarsel           Kyle McLagan

75’                       Advarsel           Daniel Stenderup

80’                       4-0                    Christoffer Boateng

90+1’                  4-1                     Younes Bakiz

 

Ind- og udskiftninger

Min                     Ud                                                    Ind

46                        Emil Nielsen                                 Nicolai Jessen

54                        Jeppe Illum                                   Younes Bakiz

61                        Stefan Hansen                              Kyle McLagan

 

Ikke benyttede spillere

Patrick Da Silva

Andreas Bruus

Robert Larsen

Frederik Vang Larsen