FCR trak OB i Sydbank Pokalen

I dag kl. 14:00 var der lodtrækning til 2. runde i Sydbank Pokalen. Pokalturneringen er i 2. runde stadig inddelt i øst og vest. Samtidig indtræder alle øvrige hold (dog ikke den seneste sæsons seks bedste hold i 3F Superligaen).

FC Roskilde trak 3F Superligaholdet OB og får dermed fordel af hjemmebane. OB er naturligvis en stor mundfuld, men bliver også en spændende udfordring. Historisk set har vi ekspederet hold fra 3F Superligaen ud af pokalturneringen, så selvom det bliver en svær opgave, er der altid muligheder.

Spændende bliver det under alle omstændigheder.

2. runde af Sydbank Pokalen skal avikles i dagene 31. august - 2. september 2021. Når kamptidspunkter er fastlagt bliver det naturligvis meldt ud her på hjemmesiden.

Klik på logoet nedenfor og se alle de øvrige kampe....