Søndagens hjemmebanekamp spilles på Amager

6. marts 2019

Vi er blevet enige med Fremad Amager om at spille søndagens kamp på Sundby Idrætspark. Det skyldes græsplænen i Roskilde Idrætsparks nuværende tilstand kombineret med denne uges nedbør. Banen er derfor ikke klar til at spille på endnu. Særligt ikke, hvis den skal være brugbar resten af foråret, hvilket vi selvfølgelig ønsker.

Derfor ”bytter” vi rundt på forårets to opgør mellem vores klubber. Så når vi den 21. april egentlig skulle spille på Amager bliver det i stedet i Ørnereden – og omvendt til søndagens kamp.

"Vi er selvfølgelig meget glade for, at Fremad Amager har været villige til at dette kan lade sig gøre. Der skal derfor lyde en stor tak til dem, for at give os muligheden for at “bytte rundt” på kampene", siger sportschef Anders Theil.

Kamptidspunktet er uændret kl. 13:45.

Vi ses på Sundby Idrætspark til et uhyre spændende opgør!