Historisk tilbageblik - fra 1948 til nu

Af Bjørn Jensen

1.942 kampe på 1.hold’s kampe i RB 1906 og FCR siden sæsonen 1948/1949. Vi har i denne periode ikke været længere nede end på niveau 4 – i starten Sjællandsserien, og senere i de mærkelige halvårsturneringer umiddelbart i forbindelse med indførelsen af Superligaen i starten af 1990’erne.

Nedenstående statistik tager det år for år og er endelig til slut delt op i RB 1906 hhv. FCR alene med kampe i divisionsregi.

Enkelte år er markeret med rød skrift – det er de år, hvor det ikke er gået så godt, mens den grønne skrift er jubelårene med oprykninger. Det mislykkedes i 1951/52  men i 1958 kom man endelig gennem kvalifikationsturneringen og kunne i 1959 så kalde sig 3.divisionshold. Allerede i første sæson var i jo snublende tæt på den næstbedste række. Rødovre blev nr. 1 og vi delte andenpladsen med Frem Sakskøbing – de havde en målkvotient på 1,63 mens vores kun var 1,27 og blev det lollikkerne, der rykkede op. Det var i øvrigt en af datidens værste modstandere, mens de i dag fører en daglig tilværelse i – ja, Sjællandsseriens sydskreds.

Efter  trange år i Danmarksserien – tæt på nedrykning til Sjællandsserien i 1969- reddet dengang af Søren Mølgaard – som reservemålmand. ”Siv” kom til sommerpausen 1972 og så kom endelig oprykningen sikret i Nykøbing F. mod B 1901’s 2.hold. Herefter var det divisionsfodbold frem til udgangen af sæsonen 1993.

En dejlig oprykning – sidste kamp i 1978 i Åbenrå – men ned igen allerede året efter. Allerede i 1982 kom vi dog op igen, da vi i ottendesidste spillerunde slog  AaB 2-0, så var den hjemme. Kun et nederlag i hele sæsonen og det til B 1921, der blev sidst ! 

Årene i starten af 1990’erne var kaotiske med halvårsturneringer. Vi klarede den ikke i 1993. Vi måtte i overtiden se Vanløse udligne og så måtte vi se overlevelsen smutte. En kvalifikationskamp fik vi mod Birkerød, men den tabte vi og så hed det Danmarksserien igen.

Carsten Broe kom til som træner, men holdet var noget amputeret og foråret endte rent galt med kun seks point. Fire uafgjorte og så en sejr i sidste runde i Holbæk. Broe fik halet mamge ”kendisser” hjem i pausen og efter at have slået Holbæk igen i 1.runde i efteråret med 5-0, ja, så gik det rimeligt igen. Vi halede hele 19 point hjem i efteråret og sluttede med 25 point ligesom Kalundborg, men vi var heldigvis fem mål bedre i måldifferencen – nu var det jo ikke længere kvotienten.

Det var rygstødet til et forrygende forår 1995, hvor der var en billet på spil om en plads i 2.division øst. I 15 kampe fik vi 36 point –en forskel i forhold til sidste års 25 i 30 kampe!

Det gik endnu en gang stærkt for i sæsonen 1995/96 gik vi igennem med 28 kampe og 60 point og hed det i sommerferien 1996 pludselig oprykning til 1.division. Vel nok den bedste oprykning med mine øjne. Ikke alene havde vi været rigtig godt spillende i halvandet år, men i mangel af andre fik jeg den ære på DBU’s vegne at overrække pokalen som vinder af rækken til anfører Kenneth Johnsen efter sidste kamp i Roskilde Idrætspark.

Spillerflugt med Carsten Broe, problemer med skiftende trænere gjorde desværre at vi med udgangen af 1999/2000-sæsonen atter måtte se i øjnene, at det fra august igen hed Danmarksserien.

Vi var stabilt med, men først i sæsonen 2003/04 kom den forløsende oprykning med unge Lars ”Buesø” Nielsen ved roret. En sejr hjemme over Bramminge med 7-1, mens EfB’s 2.hold tog sig af vor rival, Albertslund, gjorde at vi rykkede op selv om vi i næste og sidste kamp skulle til Albertslund. Pu-ha, det lettede.

Vi overrakte dermed et divisionshold til FC Roskilde – det nye samarbejde mellem RB 1906, Svogerslev og Himmelev. Bedre kunne det ikke være.

FCR kom i 1.division efter sæsonen 2007/08 – måtte ned igen i 2011/12 – og så var det op igen efter næste sæson, 2013/14, hvor vi i 30 kampe fik hele 80 point. Vi scorede 88 mål, men det var ikke rekord. I sæsonen 1956/57 (man spillede tre runder = 33 kampe, fordi man i 1958 gik over til kalenderårsturnering) fik Ikast som nr. 1 i den næstbedste række sat ikke mindre end 121 mål ind hos de 11 modstandere.

Vi slutter af med rød skrift da vi jo måtte ned i 2.division igen efter denne sæson, men mon ikke vi kommer med idet næstbedste selskab igen inden længe.

God sommer – og god fornøjelse med læsning af de mange forskellige tal !